Mistelten - Kys ad libitum

Complete

Hygge-Samvær-Ærlighed-Vidensdeling-Leg-Fællesskab-Smil-Morskab.

En snylter fyldt med kærlighed

dømt til død og undergang fra fødsel


Som en del af den tradition der findes i Danmark er Completegruppen med til at skabe "jule-kysse-stemning" i de Danske hjem.

Vi Plukker, importerer og forarbejder den grønne snylter til salg i de Danske butikker.

Kontakt os og lad os lave en god handel.






Mistelten (Viscum album) er en stedsegrøn plante med kugleformet vækst. Mistelten kalder man en halvsnylter, da den stjæler vand og mineraler fra sit værtstræ. Den er hjemmehørende i Europa og dermed også Danmark. Den er dog sjælden i naturen i Danmark.

Kommer man lidt længere sydpå i Polen, Tyskland og Frankrig er den derimod mere udbredt og der kan man finde store mistelten-forekomster.

Herhjemme findes 3 underarter af mistelten. De 3 underarter adskiller sig ved, at de har forskellige værtstræer. Den mest almindelige er snylter på løvtræer (æble, pære, ask, birk, lind poppel, eg og tjørn), en anden har ædelgran som vært og den sidste har fyr som værtstræ.

Mistelten blomstrer i marts–maj med gulgrønne småblomster. Planten er enten hanlig eller hunlig og bestøvningen klares af insekter.

I løbet af vinteren bliver de runde små frugter hvide og gennemsigtige, hvori frøene ligger i en geleagtig substans. Fugle som misteldroslen spiser gerne frøene og sørger dermed for en naturlig spredning.

Mytologisk historie


I den nordiske mytologi narrede Loke den blinde Høder til at skyde en pil lavet af mistelten mod Odins søn Balder, som blev ramt i hjertet og døde. Frigg havde ellers fået alle til at sværge på, at de ikke ville gøre Balder fortræd, men hun glemte at spørge misteltenen.

Som medicin


Mistelten er ikke kun en juleskik, men også en lægeplante. I flere århundreder har planten været brugt i forskellige blandinger på apotekerne – også i Danmark helt op til 1950. Mistelten blev bl.a. brugt mod forhøjet blodtryk, nervesygdomme, åreforkalkning, epilepsi og meget mere.

Kys under......hvorfra


Når vi i dag hænger mistelten op og kysser under den, stammer det tilbage

fra urgamle, keltiske frugtbarhedsritualer.

Mistelten var hellig for kelterne. Den er blevet forbundet med uskyld og renhed og når man hængte den over døren, kunne den holde ondskab og ulykke væk

Copyright  ©  All Rights Reserved